Vores historie

Første og fremmeste
I begyndelsen af 1990’erne var it ved at blive en væsentlig faktor i erhvervslivet og hos det offentlige. Efterspørgslen efter it-konsulenter steg eksplosivt. På den tid havde kunderne dog ingen anden mulighed end at gå til et af de traditionelle konsulenthuse. Og det var langt fra altid en god idé. Branchen var, som det ofte er tilfældet i forholdsvis nye brancher, komplet ugennemsigtig, og det var svært for kunderne at vide, hvad de rent faktisk købte, hvilken kvalitet det havde, og hvorvidt de betalte en fair pris for det.

aHOC er etableret med erfaringer og rødder tilbage fra dengang, da aHOC er skabt på baggrund af hhv. Datavision (1993) og Sketenty (1999).

DataVisions grundlæggere, tre erfarne it-konsulenter, havde en vision om at opbygge en forretning med større integritet, der skabte større fleksibilitet og mere kvalitet for kunderne. Da de i 1993 etablerede virksomheden, var det derfor med en i Danmark hidtil ukendt forretningsmodel baseret på at føre kunder og selvstændige it-konsulenter sammen.

Sketentys grundlæggere var ligeledes erfarne konsulenter med samme ideer og visioner som Datavisions grundlæggere. Hvor Datavision hovedsagelig havde deres spidskompetencer indenfor teknik, var Sketenty funderet i projektledelse og roller i relation hertil.

Begge virksomheder blev hurtigt respekterede partnere for både kunder og it-konsulenter. Op igennem 90’erne fik virksomhederne flere og flere opgaver og tilknyttede flere og flere erfarne og kompetente konsulenter.

Og styrken af forretningsmodellen blev for alvor demonstreret, da it-boblen brast. Mens mange af de konsulentvirksomheder måtte indstille aktiviteterne, fortsatte Sketenty og DataVision ufortrødent ind i det nye årtusinde.

For os selv er historien en konstant påmindelse om værdien af at gøre et godt stykke arbejde - og at gøre det på en ærlig og redelig måde. Og det er med det som udgangspunkt, at vi i 2012 begyndte på et nyt kapitel af vores virksomhed, som gerne skulle gøre os til en endnu bedre samarbejdspartner.